Hæklet Æble-frugtpose

Hæklet Æble-frugtpose

I flere børnehaver, vuggestuer og andre institutioner har børn / borgere selv deres frugt med i frugtposer. Som pædagog har jeg oplevet mange sjove frugtposer, og da jeg selv skulle have mig en frugtpose, valgte jeg at den ikke kun skulle være funktionel, men også sjov! Så her følger en GRATIS opskrift på en frugtpose, som er funktionel, rummelig og mega sjov. Den bliver med sikkerhed et samtalepunkt.

Hvad skal jeg bruge:

  • hæklenål 2,5 mm
  • lidt under 1 nøgle rød 8/4 bomuld
  • ca 10 g grøn 8/4 bomuld
  • ca 15 brun 8/4 bomuld

Hvad skal jeg kunne:

  • fastmasker
  • luftmasker
  • hækle rundt – herunder indtag og udtag
  • halvstangmasker
  • stangmasker
  • dobbelt stangmasker
  • tredobbelt stangmasker

Forkortelser:

  • mg – magisk ring
  • fm – fastmaske
  • lm – luftmaske
  • lm-bue: luftmaske bue
  • indt – indtag
  • udt – udtag
  • stgm – stangmaske
  • hstgm – halvstangmaske
  • dstgm – dobbelt stangmaske
  • tstgm – tredobbelt stangmaske
  • km – kædemaske
  • ** – hele runden ud / rækken ud

Hækleopskrift På Hæklet Frugtpose

Frugtposen (laves i rød)

Rk 1: 6 fm i mg (6)
Rk 2: udt x 6 (12)
Rk 3: *1 fm, udt* (18)
Rk 4: *2 fm, udt* (24)
Rk 5: *3 fm, udt* (30)
Rk 6: *4 fm, udt* (36)
Rk 7: *5 fm, udt* (42)
Rk 8: *6 fm, udt* (48)
Rk 9: *7 fm, udt* (54)
Rk 10: *8 fm, udt* (60)
Rk 11: 60 fm (60)
Rk 12: *9 fm, udt* (66)
Rk 13: *10 fm, udt* (72)
Rk 14: *11 fm, udt* (78)
Rk 15: *12 fm, udt* (84)
Rk 16: *13 fm, udt* (90)
Rk 17: 90 fm (90)
Rk 18: *14 fm, udt* (96)
Rk 19: *15 fm, udt* (102)
Rk 20: 102 fm (102) km
Rk 21: 1 lm, lav nu 102 fm i bagerste maskeled (102)
Nu laves der luftmaskebuerne som former et netmønster.
Rk 22: 4 lm, *spring 2 m over, 1 stgm, 2 lm* km i 2. Lm fra de første 4 lm (102 m inkl lm)
Rk 23-37: km i den første lm-bue, 1 stgm i den første lm bue, *2 lm, 1 stgm i lm-buen* km i 1. Stgm. (102 m inkl lm)
Rk 38: fm i alle maskerne, både luftmasker og stangmasker (102)
Rk 39-41: 102 fm (102)
Rk 42: *4 fm, spring 2 m over, 2 lm* (102 m inkl lm)
Rk 43: 1 fm i alle m, og 2 fm i alle lm-buer (102)
Rk 44: 102 fm (102)
Nu laves kanten med muslingemønster med 9 stgm pr musling.
Rk 45: *1 fm, spring 2 m over, 9 stgm i samme m, spring 2 m over* Km til slut og hæft.

Stilk laves i brun

Rk 1: 6 fm i mg (6)
Rk 2: 6 x udt (12)
Rk 3-17: 12 fm (12)
Fyld stilken, fold og fm gennem alle maskerne (6)

Snor laves i brun

Rk 1: 101 lm
Rk 2: start i 2. m fra nålen, 100 fm (100)

Blade laves i grøn x 3 stks

Rk 1: 17 lm (dette er stilken)
Rk 2: start i 4. m fra nålen, 4 lm (tæller som 1 dstgm), 3 dstgm, 4 tstgm, 2 dstgm, 4 stgm, 2 hstgm, 3 fm i spidsen af bladet.
Rk 3: fortsæt nu rundt til den anden side, dvs du vender ikke men fortsætter rundt om lm-kæden. 2 hstgm, 4 stgm, 2 dstgm, 4 tstgm, 4 dstgm.

Montering

Træk snoren gennem lm-buerne i toppen, slut ved at begge snore er i samme lm-bue. Nu syer du bladene på enden af snorene.
Læg posen fladt ned. Ved den musling der er bag ved snor-samlingen på den anden side af posen, syes stilken og det sidste blad på.

God hæklelyst,
Mette – Hovedløst Hækleri

OBS! DENNE OPSKRIFT ER EN HOVEDLØST HÆKLERI ORIGINAL OPSKRIFT. DEN ER KUN TIL EGENPRODUKTION OG MÅ IKKE OVERSÆTTES TIL ANDRE SPROG ELLER VIDERESÆLGES.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ingen kommentarer endnu