Gingerbread man
Her kommer en opskrift som jeg er særligt stolt af. Jeg synes simpelthen at den smeltede glasur på denne gingerbread man sætter prikken over i’et og gør ham uimodståelig! Han kan desværre ikke spises, men lækker at se på, er han bestemt!
HVAD SKAL JEG BRUGE:
- Hæklenål 2,5
- Sikkerhedsøjne 6 mm
- Bomuldgarn 8/4 i brun og hvid, samt en rest lyserrød til kinder.
HVAD SKAL JEG KUNNE:
- Luftmasker
- Magisk ring
- Kædemasker
- Fastmasker
- Hækle rundt (herunder ind- og udtag)
- Bagerste maskeled
FORKORTELSER:
- Mg – magisk ring
- Lm – luftmaske
- Km – kædemaske
- Udt – udtag
- Indt – indtag
- Bml – bagerste maskeled
- Fm – fastmaske
HÆKLEOPSKRIFT PÅ GINGERBREAD MAN
BEN (LAV 2)
I brun:
Rk 1: 6 fm i mg (6)
Rk 2: udt x 6 (12)
Rk 3: 1 fm, udt (18)
Rk 4-6: 18 fm (18)
Rk 7: 18 fm i bml (18)
Rk 8-13: 18 fm (18)
Klip og hæft ved ben nr. 2, men ikke ved ben nr 2, her hækler du videre og hækler benene sammen således:
Rk 14: km benene sammen. 5 fm, udt (42)
Rk 15-17: 42 fm (42)
Rk 18: 42 fm i bml (42)
Rk 19-21: 42 fm (42)
Rk 22: 5 fm, indt (36)
Rk 23: 36 fm (36)
Rk 24: 4 fm, indt (30)
Rk 25: 30 fm (30)
Rk 26: 3 fm, indt (24)
Rk 27-29: 24 fm (24)
Rk 30: 2 fm, indt (18)
Rk 31-32: 18 fm (18)
Rk 33: 18 x udt (36)
Rk 34-39: 36 fm (36)
Rk 40: 4 fm, indt (30)
Rk 41: 3 fm, indt (24)
Påsæt sikkerhedsøjne.
Rk 42: 2 fm, indt (18)
Rk 43: 1 fm, indt (12)
Rk 44: indt x 6 (6)
ARME (LAV 2)
Rk 1: 6 fm i mg (6)
Rk 2: udt x 6 (12)
Rk 3: 1 fm, udt (18)
Rk 4-6: 18 fm (18)
Rk 7: 18 fm i bml (18)
Rk 8-11: 18 fm (18)
Rk 12: 1 fm, indt (12)
Rk 13: fold og fm 6 gennem begge sider.
GLASUR
Den hvide glasur hækles på ben, mave og arme i det bagerste maskeled som er blevet skabt.
Glasuren på armene hækles således:
4 fm, 3 lm og 3 fm tilbage, 4 fm, 2 lm og 2 fm tilbage, 5 fm, 3 lm og 3 fm tilbage, 3 fm, 4 lm og 4 fm tilbage, 3 fm, km til start.
Glasuren på maven hækles således:
4 fm, 5 lm og 5 fm tilbage, 3 fm, 2 lm og 2 fm tilbage, 6 fm, 4 lm og 4 fm tilbage, 8 fm, 5 lm og 5 fm tilbage, 9 fm, 3 lm og 3 fm tilbage, 8 fm, 4 lm og 4 fm tilbage, 5 fm, km til start.
Glasuren på benene hækles således:
4 fm, 2 lm og 2 fm tilbage, 9 fm, 1 lm og 1 fm tilbage, 5 fm, km til start.
Broder knapper, øjenbryn og mund med hvid. Kinder med lyserrød.
God Hæklelyst,
Mette – Hovedløst Hækleri
OBS! DENNE OPSKRIFT ER EN HOVEDLØST HÆKLERI ORIGINAL OPSKRIFT. DEN ER KUN TIL EGENPRODUKTION OG MÅ IKKE OVERSÆTTES TIL ANDRE SPROG ELLER VIDERESÆLGES
Ingen kommentarer endnu