Vi lever i en tid hvor det er vigtigt at passe på klimaet og en af måderne hvorpå man kan gøre dette, er ved at medbringe sine egne poser til supermarkedet eller på shoppingsturen – derfor præsenterer jeg hermed min version af en mulepose, som er bestående af C2C-firkanter i forskellige restgarn, i 100% bomuld.
Du skal bruge
- 220 g 8/8 bomuldsgarn
- 2,5 mm hæklenål
Du skal kunne
- Hækle C2C
Forkortelser
- Mg – magisk ring
- Lm – luftmaske
- Fm – fastmaske
- Hstgm – halvstangmaske
- Stgm – stangmaske
- Dbstgm – dobbelt stangmaske
- Tstgm – tridobbelt stangmaske
- Bm – boblemaske
- Bml – bagerste maskeled
- Fml – forreste maskeled
- M – maske
- Udt – udtag
- Indt – indtag
- ** – fra start runde til slut runde
Hækleopskrift
C2C-firkanter
Du udtage med C2C-hækling til du har 10 rækker, og det stykke derfor er 10 firkanter bred/lang. Herefter indtager du for hver række til firkantet er afsluttet. Du skal lave 13 C2C-firkanter.
C2C-trekanter
Her udtager du til du har 10 rækker, men du indtager ikke. Du skal nu have lavet en lige kant over din trekant, hvilket gøres ved at lave 2 stgm ved start, *1 fm i firkants top, 3 stgm i masken* mellem de to firkanter, gentag ** til slut, hvor du laver 1 fm i sidste firkant top og afslutter med 2 stgm.
Du skal lave 4 trekanter. Se billede for forklaring.
Håndtag
Rk 1: 19 lm
Rk 2-48: 18 stgm, 1 lm til at vende med.
Montering
Firkanterne lægges ud på følgende måde og syes sammen. Den stiplede linje vise hvor tasken foldes. Se billede nr 1.
Nu foldes tasken og syes sammen. Derved er det nemt at se hvor du skal montere trekanterne således muleposen bliver lige. Der er på billedet markeret hvor trekanterne skal være, nr 4. skal være på bagsiden. Se billede nr 2.
For at afslutte med en jævn og pæn kant, laves der stgm hele vejen rundt.
God hæklelyst, Mette – Hovedløst Hækleri